Hvad er en valgmenighed?
Stadig folkekirken
En valgmenighed er en selvejende, økonomisk selvstændig menighed, som stadig er indenfor Folkekirke-familien. Valgmenighedens præst er således underlagt både provst og biskop ligesom enhver anden præst.
Da valgmenigheden stadig er en del af folkekirken, mister man som medlem ikke nogle rettigheder ved at blive medlem af valgmenigheden.
En mere demokratisk kirke
På mange måder, har valgmenighederne i sin struktur mere til fælles med foreningerne end den øvrige folkekirke. Der er således mange måder man kan gøre sin indflydelse gældende på. Bl.a. er der valg til bestyrelserne i valgmenighederne hvert år.
Bestyrelsens opgave er, sammen med præsten, at støtte op om kirkelivet. Ved bl.a. at planlægge og afholde arrangementer udover søndagens højmesser. Derudover er det bestyrelsens ansvar, at kirken og kirkegården bliver vedligeholdt.
Hvorfor har vi valgmenigheder?
Bragt i "Havrebjerg Nyt" - august 2022
Valgmenighedsloven bliver til virkelighed 13 år senere, i 1886, foranlediget af, at sognepræst i Ryslinge på midtfyn, og rigsdagsmand, Vilhelm Birkedal var blevet fyret, efter på landstingets talerstol at have opfordret kongen til enten “at genoptage kampene mod preusserne eller abdicere”, og efterfølgende i sin kirkebøn at have bedt om at “Gud igen
valgmenighedsloven:
- mindst 50 stemmeberettigede medlemmer i folkekirken kan vælge at danne menighed og selvstændigt vælge og kåre egen præst.
- Valgmenigheden har ret til at benytte sognekirken, men kan også vælge at have egen kirke, som her i Havrebjerg.
- Valgmenigheder er formelt under tilsyn af biskoppen, hvad angår lære, gudstjenesteform m.m. I praksis er der mange variationer i valgmenighedernes gudstjenesteformer og der findes større eller mindre afvigelser fra hovedlinjen i ritualerne, som der mange andre steder også er lokale variationer.
- Hvad angår tilsyn, har ingen biskop grebet ind over for valgmenigheder og deres præst i de sidste 100 år.
- Økonomisk er valgmenigheden selvstændig, og medlemmerne betaler ikke kirkeskat, men medlemsbidrag direkte til menigheden. Bidraget er fradragsberettiget, således bliver det op til 25% billigere at være medlem af en valgmenighed, samtidig med at man beholder alle fordelene som fuldgyldigt medlem af folkekirken.
- Valgmenighedspræsten klarer alt det formelle i forbindelse med indmeldelse, det eneste man skal foretage sig, er derfor at aflevere en indmeldelsesskrivelse til præsten, hvis man ønsker at være medlem.
på fællesskab, sådan er det også her i Havrebjerg. Der er dog ingen yderligere økonomisk støtte, end den menigheden selv tjener, hvorfor fællesskabet kun lever, så længe der er vilje og opbakning til det.
Der er i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder 28 medlems-valgmenigheder, én af dem ligger her i Havrebjerg.
Den historiske fremkomst af valgmenighederne, er i sig selv interessant. Begyndelsen af 1800-tallet var præget af, at almindelige mennesker i højere og højere grad vovede selv at tage ansvar. På landet, oplevedes det især gennem andelsbevægelsen, hvor et lokalområde gik sammen om at etablere bl.a. mejerier og slagterier, for at undgå at være afhængige af den lokale herregårds faciliteter, og samtidig være underlagt sammes luner.
I takt med, at bønderne tog mere og mere ansvar for deres egen bedrift og økonomi, udsprang også et ønske om, at have medindflydelse på deres børns dannelse.
Det førte i 1839 til den første lov om frie skoler, og rundt om i landet stak flere og flere af disse friskoler op, mange inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker om dannelse og folkelighed og Kristen Kolds tanker om pædagogik. Men friskolerne rummede kun børnene i den skolepligtige alder, 7 år, og herefter var der ikke meget mere uddannelse for den brede befolkning.
Derfor voksede - som det mest naturlige - højskolerne, hvor karlene og pigerne fra gårdene kunne komme og lære om det store i livet - om kunst, litteratur og teologi. I takt med, at vidensniveauet steg i befolkningen, steg også ønsket om i højere grad selv at tage ansvar for sig i samfundet såvel som i det mere nære.
måtte skænke kongen et dansk hjerte, om det var muligt”, umiddelbart efter fredsslutningen efter den 2. slesvigske krig, i 1864, det faldt naturligvis en del kongetro for brystet, og da Birkedal nægtede at trække sine udtalelser tilbage, blev han afskediget. Det nægtede Birkedals støttere imidlertid at affinde sig med, da der var tale om en politisk motiveret fyring af deres, i øvrigt afholdte, præst, og efterhånden kom et stadigt større antal sognebåndsløsere og grundtvigsk-sindede fra hele landet, når Birkedal prædikede. Det førte til de første “gudelige forsamlinger” i præstegårdsladen i Ryslinge.
Grundtvig, som på dette tidspunkt er præst i Vartov, fulgte selv også nysgerrigt med i sagen, og udgav skriftet “Hvad kommer det præsten i Vartov ved, at sognepræsten i Ryslinge bliver afsat?” hvortil Grundtvigs svar er, at det kommer os alle ved, da det er en principiel sag, både om præstens og menighedens frihed.
Som de fleste andre valgmenigheder, er Havrebjerg Valgmenighed en grundtvigsk valgmenighed. På sin vis, var det ikke en grundtvigsk tanke, at folkekirken skulle opgive sognestrukturen. Grundtvigs ærinde, var et opgør med tanken om en statskirke - ikke en samlet folkekirke.
Men da Ryslinge Valgmenighed blev dannet, var Grundtvig imidlertid begejstret og skænkede selv dåbsfadet til den nye kirke i glæde over, ”at en menighed for første gang, siden Konstantin den Store i 300 gjorde kristendommen til en statsreligion. ikke blev beordret dannet ovenfra, men var vokset frem nedefra på folkelig vis”.
Muligheden for at være en selvstændig kirke, indenfor folkekirken, men ikke begrænset af sognegrænser - en valgmenighed - stammer tilbage fra 1868. I mere end 150 år, har det således været muligt for grupper, at danne kreds om den menighedsform - og den præst - man ønsker. En valgmenighed er en menighedsform, der bygger
Denne frihedskamp, som i disse år blev kæmpet, spredte sig også senere til flere af livets forhold. Det oplevedes som en kamp for at kunne råde over eget liv; arbejdsliv såvel som åndsliv, skoleliv - og kirkeliv. Kirkelivet fulgte lidt efter, men ligesom man ønskede frihed fra statsmagten i forhold til uddannelse og politik, ønskede stadig flere også frihed i forbindelse med trosforhold. Det viste sig første gang i 1855, med loven om sognebåndsløsning, hvor man, med sognepræstens accept, kunne tilknytte sig en anden præst (ikke kirke), som man måtte føle, man havde tillid til måden hvorpå han forkyndte Guds ord.
Dengang, for de første menigheder, som for Grundtvig, var det at understrege, at valgmenighedsloven ikke var vedtaget pga. trosforskelle mellem valgmenigheder og sognemenigheder, men på grund af en frihedstanke - og trang. Dengang, som i dag, deler sognemenighederne og valgmenighederne trosgrundlag, og valgmenighederne er også en fuldgyldig del af folkekirken. Den eneste forskel, er hvordan valgmenighederne og sognemenighederne har valgt at organisere sig.
Hvad kan valgmenigheder idag?
I dag er der ikke de store teologiske kampe tilbage at kæmpe, som historisk har været grundlaget for Valgmenigheden. Vi står på et solidt historisk fundament, men som medlem af Valgmenigheden, er man med til at holde en unik kirkehistorisk institution i live.
Men det er selvfølgelig ikke det, der er afgørende ift. medlemskab. For de fleste af vores medlemmer, peger på, at det, der betyder mest for dem, er vores udvidede frihed. Den viser sig i, at vi som kirke har en meget flad struktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og der er stor lydhørhed, fordi vi netop selv kan beslutte hvad der er vigtigt for os, og hvad vi vil bruge vores penge på.
Som navnet antyder, er en valgmenighed et valg. Som medlem, forpligter du dig ikke til at skulle møde op til gudstjenester eller arrangementer, men du træffer et aktivt valg om, at høre til. Det gør du forhåbentlig fordi du er glad for det vi laver, og fordi du synes vi bidrager positivt med vores aktiviteter.
Hvorfor skal jeg blive medlem?
Du behøver ikke være medlem for at komme til gudstjenester og arrangementer - alle er meget velkomne!
Men vi har vores egen selvstændige økonomi i valgmenigheden, og derfor er vi fuldstændigt afhængige af, at der fortsat er nogle, som ønsker at støtte op om os.
Så hvis du føler dig hjemme i Valgmenigheden, er du hjerteligt velkommen til at melde dig ind. Ved at melde dig ind, bidrager du til valgmenighedens fortsatte beståen og er med til at gøre det muligt at udvikle kirkens liv og aktiviteter.
Når du melder dig ind i valgmenigheden, bevarer du dit medlemskab af Den danske Folkekirke, men betaler ikke længere kirkeskat, og det, du betaler direkte til os, vil være fradragsberettiget i skat, hvilket gør det billigere end at være medlem af sognekirken.
Børn og unge under 18 år er selvfølgelig meget velkomne som medlemmer af valgmenigheden, men betaler ikke medlemskontingent. Når de fylder 18, vil de blive spurgt, om de fortsat ønsker at være medlem af valgmenigheden. Hvis de svarer ja, opkræves de herefter medlemskontingent og forventes at indgå en aftale om løbende betaling, som øvrige medlemmer.
Medlemsblanket
Her kan du hente en medlemsblanket, som skal udfyldes og sendes, eller afleveres til præst Nikolai Wessel.