Grundtvigsk
Hvad betyder det for os?
Nn
Om N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var dansk forfatter, teolog, filolog og politiker - blandt meget andet.
I 1810 blev Grundtvig ordineret som præst, men hans første prædiken i Udby vakte kontrovers på grund af hans kritik af samtidens religiøse tilstand. Hans tidlige skrifter, især "Kort Begreb om Verdens Krønike i Sammenhæng" (1812), viste hans dybe interesse for historie og hans evne til at forbinde historiske begivenheder med kristne temaer.
Grundtvigs teologiske synspunkter udviklede sig over tid og kom til at inkludere en stærk vægt på kirken som et sted for fællesskab og åndelig vækst. Han talte imod rationalisme og for en levende, folkelig kristendom. Hans ideer førte til stridigheder inden for den danske kirke, hvilket resulterede i perioder, hvor han blev nægtet at prædike.
En af Grundtvigs mest varige bidrag var hans engagement i folkeoplysning. Han mente, at uddannelse skulle være tilgængelig for alle og ikke blot fokusere på boglig lærdom, men også på livsoplysning og udvikling af hele mennesket. Denne tanke førte til grundlæggelsen af de første højskoler i Danmark, med den første, Rødding Højskole, åbnet i 1844. Højskolebevægelsen blev en central del af den danske kultur og bidrog til at styrke national identitet og demokratisk bevidsthed.
Grundtvig døde den 2. september 1872, men hans arv lever videre. Hans tanker om folkeoplysning og en levende folkekirke har haft en dybtgående indflydelse på det danske samfund. Højskolebevægelsen, hans salmer og hans bidrag til dansk kultur og identitet gør ham til en evig central skikkelse.
Portræt af Grundtvig, hænger i konfirmandstuen i Høve.