Bliv en af os

Bliv medlem

Hvorfor skal jeg blive medlem?


Du behøver ikke at være medlem for at komme til gudstjenester eller arrangementer i Valgmenighederne. Alle er meget velkomne!


Men vi har vores egen selvstændige økonomi i valgmenigheden, og derfor er vi fuldstændigt afhængige af, at der fortsat er folk, der ønsker at støtte op om kirken. Så hvis du føler dig hjemme i en af Valgmenighederne, er det en rigtig god ting at melde sig ind.
Ved at melde dig ind, bidrager du til valgmenighedens fortsatte beståen og er med til at gøre det muligt at udvikle kirkens liv og aktiviteter. 

Vejledninger og blanketter:

Hvordan bliver jeg medlem?


Hvis du ønsker at blive medlem af en af valgmenighederne, skal du gøre to ting:


  1. Først skal du udfylde en indmeldelsesblanket (findes i boksen her på siden)og aflevere eller sende den til præst Nikolai Wessel. Herefter giver præsten besked til din bopælskommune, som sørger for, at du fremover ikke betaler kirkeskat til kommunen.
    Bemærk: Valgmenigheder hører under Den danske Folkekirke, så når du melder dig ind i valgmenigheden, er du fortsat medlem af Folkekirken.

  2. For at valgmenighedens kasserer kan beregne, hvor meget du skal betale i medlemsbidrag til valgmenigheden, skal du derefter logge dig ind på din digitale skattemappe og bemyndige valgmenighedens kasserer til at se din skatteattest. Herved får kassereren adgang til at se din skattepligtige indkomst (ikke formueoplysninger!). Oplysningerne behandles strengt fortroligt og anvendes kun til beregning af dit medlemsbidrag.