Kirkerødder

Høve og Havrebjerg Valgmenigheder

At gå i kirke behøver ikke at være langt og kedeligt. Det er ikke ensbetydende med, at man bare skal sidde stille på numsen og høre efter hvad der bliver sagt. For når vi holder kirke for kirkerødderne, så er der inviteret til fest og ballade, leg og tju-bang - som en del af gudstjenesten.


Kirkerødder er familiegudstjeneste med efterfølgende spisning.


Kirkerødder er en familiegudstjeneste målrettet børnefamilier og kirkerødder som kan lide at have det sjovt, men som synes, at det godt kan være svært at sidde stille alt for længe ad gangen



Vi holder kirkerødder en gang cirka hver anden måned fra skolestart til pinse. Det er altid tirsdag fra 17-19. Vi starter i Høve Valgmenighedskirke med en kort uformel gudstjeneste i børnehøjde, hvor Præsten Nikolai vil fortælle en bibelhistorie, måske vil vi få besøg, og der vil være indlagte aktiviteter for børnene og deres voksne.


Alle er hjerteligt velkomne - børn, forældre hjertens gerne også bedsteforældre og andre interesserede.

Efterfølgende går vi sammen over og spiser et måltid efter årstiden, det koster 20,- pr. voksne og 10,- pr. barn at spise med.


I kalenderen kan I læse nærmere om, hvornår der igen er Kirkerødder, og hvis I klikker ind på begivenheden, vil I også læse om, hvad det skal handle om.


Der vil også i løbet af året være familiegudstjenester istedet for højmesse om søndagen, det er muligt at læse nærmere herom i kirkebladet og i kalenderen.

VI VENTER FORTSAT PÅ VEJLEDNING OM, HVORDAN OG HVORLEDES VI VIL VÆRE I STAND TIL AT HOLDE GUDSTJENESTER EFTER GENÅBNINGEN DEN 18. MAJ, VI VED DERFOR ENDNU IKKE, OM DET PRAKTISK KAN LADE SIG GØRE, ELLER HVORDAN.


DER VIL LØBENDE BLIVE OPDATERET PÅ HJEMMESIDEN OG PÅ FACEBOOK OM SITUATIONEN OMKRING VALGMENIGHEDERNE.





ER DU I TVIVL OM NOGET, HAR SPØRGSMÅL ELLER BEHOV FOR EN AT TALE MED, ER PRÆSTEN TILGÆNGELIG PÅ TELEFON: 61 16 65 42.





Se seneste kirkeblad her


Høve og Havrebjerg Valgmenigheder