Dåb

Høve og Havrebjerg Valgmenigheder

Dåb

Barnedåb

Hvis I ønsker, at få jers barn døbt, er det første I skal gøre, at kontakte præsten.

Hvis blot én af forældrene er medlem af en af vores valgmenigheder, kan I få jeres barn døbt i menigheden. Når barnet bliver døbt, bliver det automatisk medlem af valgmenigheden.


Det er muligt at læse mere om dåbens betydning i denne folker, som er udgivet af folkekirken "dåben kort fortalt".


I god tid inden dåben vil vi arrangere et møde, her vil vi tale om hvadend der ligger jer som nye forældre på sinde - og så vil vi selvfølgelig også tale om dåben og dåbsritualet.

Til samtalen, og gerne også inden da, skal I have fundet mindst to og højest fem, som skal stå faddere.


I hovedreglen indgår dåben som en del af en højmesse, men kan også lægges en lørdag som en separat dåbsgudstjeneste.


Ved dåben, får barnet en gave af valgmenigheden, samt en dåbsklud - altså den klud, som dåbsbarnets hovede bliver tørret med.


Voksendåb

Hvis du ønsker at blive døbt i valgmenigheden, skal du aftale et møde med præsten. Til mødet bedes du medbringe fødselsattest og navne på (mindst 2) dåbsvidner. For at kunne optræde som dåbsvidne skal man selv være døbt og have passeret konfirmationsalderen. 


Til mødet aftaler I tid og sted for dåben og gennemgår dåbsritualet. Dåben kan, alt efter hvad vi aftaler der er behov for, være afslutningen på et samtaleforløb, eller foregå rimeligt hurtigt.


Ved dåben bliver du medlem af valgmenigheden, som du døbes i, og får udleveret en dåbsattest.


Hvis du i forvejen er døbt, kan du ikke blive døbt igen, men du kan optages som medlem ved at udfylde indmeldelsesblanketten, den findes her på hjemmesiden, eller du kan kontakte præsten, som vil være behjælpelig med at sende et eksemplar.

VI VENTER FORTSAT PÅ VEJLEDNING OM, HVORDAN OG HVORLEDES VI VIL VÆRE I STAND TIL AT HOLDE GUDSTJENESTER EFTER GENÅBNINGEN DEN 18. MAJ, VI VED DERFOR ENDNU IKKE, OM DET PRAKTISK KAN LADE SIG GØRE, ELLER HVORDAN.


DER VIL LØBENDE BLIVE OPDATERET PÅ HJEMMESIDEN OG PÅ FACEBOOK OM SITUATIONEN OMKRING VALGMENIGHEDERNE.





ER DU I TVIVL OM NOGET, HAR SPØRGSMÅL ELLER BEHOV FOR EN AT TALE MED, ER PRÆSTEN TILGÆNGELIG PÅ TELEFON: 61 16 65 42.





Se seneste kirkeblad her


Høve og Havrebjerg Valgmenigheder